6. jun. 2023
Af Karina Didriksen

Kronprins Frederik fik smilene frem: Gik på scenen på stor aften

Kronprins Frederik.
Kronprins Frederik.
Foto: Hanne Juul
Kronprins Frederik deltog i The Brain Prize 2023, hvor han skulle uddele priser til årets vindere.

Kronprins Frederik fik tirsdag aften æren af at overrække hjerneforskningsprisen The Brain Prize 2023.

Arrangementet blev holdt i Villa Copenhagen i København, og det var en veloplagt kronprins, som tog del i den festlige aften, hvor der blandt andet var et musikalsk indslag fra sangeren Alex Vargas.

Der lød klapsalver fra salen, da 55-årige kronprins Frederik gik på scenen for at holde sin tale.

- Det er en stor fornøjelse fra min side at se så mange kloge hoveder samlet for at tage del i The Brain Prize, lød det i talen fra kronprins Frederik, som fik smilene frem hos gæsterne i salen.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-06-06/_han1893.jpg
Foto: Hanne Juul

Efter talen overrakte kronprinsen The Brain Prize 2023 til årets vindere - de tre professorer Erin Schuman, Christine Holt og Michael Greenberg.

De har alle tre det tilfælles, at de har udmærket sig ved et ekstraordinært bidrag til hjerneforskningen.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-06-06/_hjp8894.jpg
Foto: Hanne Juul

The Brain Prize tildeles af Lundbeckfonden og blev første gang uddelt i 2011.

Prisen er en international hjerneforskningspris, der årligt uddeles af Lundbeckfonden til en eller flere forskere, der har udmærket sig ved et ekstraordinært bidrag til hjerneforskningen.

Med prisen følger et beløb på 10 millioner kroner.

Læs mere om: