2. maj. 2018
Af Ulrik Ulriksen

Kronprins Frederik fortalte begejstret om særligt sted i USA

Kronprins Frederik
Kronprins Frederik
Foto: Hanne Juul / BILLED-BLADET
Begejstringen var stor hos kronprins Frederik, da han under DenmarkBridge Award i København fortalte om sine oplevelser i hi-tech paradiset Silicon Valley, USA.
Det var en glad og veloplagt kronprins Frederik, der som protektor deltog i uddelingen af DenmarkBridge Award 2018 på Tivoli Hotel & Congress Center i København. Den kongelige æresgæst fortalte fra scenen til foreningens prisfest, hvor imponerende det er at besøge et så helt fantastisk sted i Californien, som Silicon Valley er.

Vild med Silicon Valley

– En gang om året er jeg i Silicon Valley, fortalte kronprinsen, der samtidig understregede, at han fandt dette sted meget inspirerende. I den forbindelse fortalte kronprinsen lidt om sine oplevelser med de dygtige folk i hi-tech paradiset Silicon Valley, som for iværksættere er, hvad Hollywood er for skuespillere. Det er simpelthen stedet, hvor drømme kan blive til virkelighed. Også for de danske virksomheder i USA.

Pris til robot-virksomhed

På den store DenmarkBridge-dag gik årets pris til Universal Robots, som er en helt særlig dansk virksomhed. Den har virkelig formået at skabe succes ved brug af innovation og teknologi. Foreningen DenmarkBridge, som kronprinsen altså er protektor for, har til formål at sikre danske virksomheder og iværksættere bedre adgang til viden, netværk og kapital i Silicon Valley i Californien. Og kronprinsen gjorde sit for den vigtige forening på dagen i Tivoli Hotel & Congress Center.

Læs mere om: