Kronprins Frederik gør det igen

Han er ikke som de fleste, vores kronprins Frederik.
Lørdag morgen kl. 10.00 hoppede han i vandet i den svenske kommune Vansbro. Frederik svømmede 3.000 meter, hvoraf de 2000 meter var med strømmen i Vanån og 1000 meter mod strømmen i Västerdalälven.
Kronprins Frederik er næsten færdig med "En svensk klassiker"
Svømmeturen er en del af "En svensk klassiker", der består af fire store løb i Sverige: Vasaloppet (ski), Vätternrundan (cykel), som Frederik gennemførte samme dag han deltog i prins Carl Philip og prinsesse Sofias bryllup, og Vansbrosimningen, som han altså netop har gennemført. Nu mangler kronprinsen Lidingöloppet (løb), som foregår i et et smukt og udfordrende terræn udenfor Stockholm i september.
