7. mar. 2019
Af Ulrik Ulriksen

Kronprins Frederik har sagt ja til at overtage efter sin far

Prins Henrik, kronprins Frederik
Prins Henrik, kronprins Frederik
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Det er en helt særlig protektion, kronprins Frederik netop har overtaget fra sin far prins Henrik.
Kronprins Frederik har sagt ja til at være protektor for Danmarks Jægerforbund. Kronprinsen overtager protektionen fra sin far, Prins Henrik, der fra 1972 og frem til sin død var protektor for Danmarks Jægerforbund.

Henrik på bukkejagt

Kronprins Frederik har med stor iver gennem flere år været en aktiv jæger og er hvert år vært for flere kongejagter i de danske statsskove. Også prins Henrik var vild med jagt. I mange år førte prins Henrik for eksempel an, når der var bukkejagt på Bornholm.

Glad for Frederik

I Danmarks Jægerforbund jubler man over den nye royale protektor. Formand i jægerforbundet Claus Christensen er især glad. - På forbundets og jagtens vegne er jeg utrolig beæret over, at Kongehuset har valgt at tildele os denne protektion. Med kronprinsen har vi fået en særdeles kompetent og alsidig jæger som protektor, og jeg glæder mig i den grad over den anerkendelse, som dette er med til at give jagten og jægerne i hele kongeriget, lyder det fra Christensen.

En af de helt store

Danmarks Jægerforbund er én af Danmarks helt store organisationer med over 800 lokalforeninger og 90.000 medlemmer. Forbundet varetager medlemmernes interesser for jagt. Derudover arbejder foreningen for bevarelse og forbedring af naturen og forsøger at udbrede glæden ved jagt og natur til børn og unge.

Læs mere om: