21. maj. 2018
Af Lene Skriver Bak

Kronprins Frederik har skudt Royal Run i gang

Kronprins Frederik i Aalborg.
Kronprins Frederik i Aalborg.
Foto: Lars Horn
Kronprins Frederik har kastet sig ud i det første løb ved Royal Run.

Kronprins Frederik åbnede Royal Run i Aalborg.

Efter en tale fra Aalborgs borgmester, Thomas Kastrup-Larsen, og en sang komponeret til lejligheden løb kronprinsen afsted på de 1609 meter, one mile-distancen indeholder.

Kronprins Frederik deltog i det løb, der kaldes "børnemilen" og netop i Aalborg løb kronprinsen med en stor flok børn.

Det var en glad kronprins, der løb i Aalborgs gader omkring det flotte Utzon-hus.

Kronprins Frederik gav løbehjælp

Han havde overskud til at vinke lidt og give high fives til de mange fremmødte tilskuere og til at hjælpe en dreng, der måske havde lagt lidt for hårdt ud.

I hvert fald var drengen begyndt at gå lidt, da kronprinsen kom løbende bag ham og lagde en støttende arm om skulderen på ham og gav et blidt skub, så drengen kunne komme i løb igen.

- Det er godt at se, at der er masser af glade mennesker, sagde kronprinsen efter sit første løb.

Kronprins Frederik havde inden løbet afsløret, at han har haft lidt problemer med ryggen, men efter dagens første løb meldte kronprinsen, at det var gået fint på det han kaldte en 'testdistance'.

- Målet er bare at gennemføre alle løb, sluttede han.

Læs mere om: