31. okt. 2015
Af af Casper Nielsen

Kronprins Frederik i James Bonds fodspor

Sammen med kronprinsesse Mary besøgte kronprins Frederik for to år siden Atacama-ørkenen i Chile. Her lå det ørken-hotel, som blev brugt i Daniel Craigs anden Bond-film ”Quantum of Solace”.
Sammen med kronprinsesse Mary besøgte kronprins Frederik for to år siden Atacama-ørkenen i Chile. Her lå det ørken-hotel, som blev brugt i Daniel Craigs anden Bond-film ”Quantum of Solace”.
Foto: Martin Høien
Kronprins Frederik har flere gange været på Bonds eksotiske lokationer. Også prins Joachim er en stor fan af agent 007.

Prins Joachim var på pletten i Imperial, da James Bond-filmen ”Skyfall” havde premiere i 2012.

”Jeg har lært Bond alt, han kan”, udtalte han ved den lejlighed ironisk.

Både prins Joachim og Kronprins Frederik deler interessen for den britiske Agent 007 – og begge kender da også en af rollens fortolkere, nemlig Roger Moore personligt. Den britiske levemand har nemlig flere gange været til fest på Amalienborg.

Kronprinsen og Bond

Kronprins Frederik er tilmed gået i James Bonds fodspor ved et par lejligheder.

Sammen med kronprinsesse Mary besøgte han for to år siden Atacama-ørkenen i Chile. Her lå det ørken-hotel, som blev brugt i Daniel Craigs anden Bond-film ”Quantum of Solace”. I filmen blev hotellet i vanlig Bond-stil totalt udslettet, men til hverdag er det her europæiske astronomer og videnskabsfolk bor, mens de arbejder på det europæiske center for astronomisk forskning.

Kronprinseparret vidste alt om bygningens rolle i filmen:

-Når man ser hotellets facade, husker man, hvordan det hele sprang i luften, sagde kronprins Frederik dengang til BILLED BLADET

I 2003 havde kronprins Frederik også lejlighed til at overnatte på det romantiske Lake Palace Hotel i Udaipur, Indien, der i 1983 udgjorde den ægte kulisse i Bond-filmen ”Octopussy”.

Det var her Roger Moore forførte den kvindelige hovedrolleindehaver, og efterfølgende flygtede i en ubåd, camoufleret som en krokodille.

Læs mere om: