Kronprins Frederik i Rock’n Royal humør til Metallica-fest
Kronprins Frederik var virkelig i ekstrem topform, da han mødte op til et særligt VIP-arrangement forud for gruppen Metallicas rockkoncert i den nye Royal Arena i Ørestaden i København.
Ikke siden han med sin elskede Mary var til Rock’n Royal koncert den 7. maj 2004 som optakt til sit og kronprinsessens bryllup i Vor Frue kirke, har man vel oplevet en mere veloplagt kongelig koncertgænger.
Frederik glædede sig
Kronprinsen sagde ved sin ankomst til den første store begivenhed i Royal Arena, at han selvfølgelig glædede sig til at høre den danske trommeslager Lars Ulrich og Metallica.
– Det er fantastisk underholdning, sagde Frederik, inden han med et kæmpe smil på læben gjorde sin entré i den nye kæmpehal.
Politikere til koncert
Blandt de øvrige VIP-gæster til Metallica-festen i Royal Arena var politikerne Kristian Jensen, Troels Lund Poulsen og Søren Gade, der alle så frem til en fed rock-oplevelse. Især Kristian Jensen erkendte, at han er til knaldhård rock.
VIDEO: Et humørfyldt kongeligt farvel efter islandsk statsbesøg