10. aug. 2023
Af Marianne Singer

Kronprins Frederik ikke i tvivl: Det her skal prins Christian ikke udsættes for på 18-års dag

Prins Christian
Prins Christian og kronprins Frederik.
Foto: Kaspar Wenstrup
Kronprins Frederik havde ikke en fantastisk 18-års fødselsdagsfejring, har han tidligere fortalt. Prins Christian bliver da også fejret på helt anden vis, når han i oktober bliver myndig.

I kronprins Frederiks biografi af Jens Andersen "Under Bjælken" fra 2017 beskriver kronprins Frederik detaljeret, hvorfor hans store 18-års fejring ikke er noget, han mindes med synderlig stor glæde.

Lige med undtagelse fra det øjeblik, han fik overrakt nøglerne til en splinterny Volvo 480 ES.

Kronprins Frederik
Kronprins Frederik vinker sammen med sin familie fra balkonen på Amalienborg på sin 18-års fødselsdag i 1986.
Foto: Scanpix Danmark

Vækket af syngepiger

Visse indslag fra dengang understreger kronprins Frederik i bogen, ønsker han ikke, at hans ældste søn, prins Christian skal opleve på sin 18-års fødselsdag, når han den 15. oktober bliver myndig.

Således blev kronprins Frederik på sin fødselsdag den 26. maj 1986 vækket af fire syngepiger i netstrømper, bjørneskindshuer og uniformsjakker neden for sit vindue med "En lille hilsen fra alle Danmarks pi'r", akkompagneret af musikere fra den Kongelige Livgarde samt den kendte sportsreporter Gunnar "Nu" Hansen siddende klar til at interviewe den generte kronprins med en åben mikrofonlinie til radioen.

Noget som han ikke ønsker, at hans søn skal opleve på sin18-års dag, understreger han i "Under Bjælken".

"...Jeg ved dog med sikkerhed, at vores Christian på sin atten års dag på ingen måde skal udsættes for syngepiger og en overfrisk radioreporter ude foran Frederik 8.s Palæ. Jamen, altså", lyder det fra kronprins Frederik i biografien.

Derudover kommer prins Christian heller ikke til at køre i åben karet gennem Københavns gader ligesom hans far dengang gjorde.

Kronprins Frederik
Kronprins Frederik sammen med sin mor i åben karet i 1986.
Foto: Scanpix Denmark

At der ikke bliver karetkørsel kan hænge sammen med, at prins Christian ikke er tronfølger ligesom kronprins Frederik var på sin 18-års fødselsdag og festlighederne derfor ikke er ligeså omfattende.

Fejres på flot vis

Ifølge kongehuset bliver prins Christian søndag den 15. oktober på sin 18-års fødselsdag fejret med et vagtskifte på Amalienborg, hvor prinsen sammen med sin familie og dronningen viser sig på balkonen på Frederik VIII’s Palæ. Om aftenen er dronningen vært for et gallataffel, hvor de inviterede afspejler prins Christians egen generation med blandt andre repræsentanter fra et udvalg af landets ungdomsorganisationer samt unge, som har markeret sig inden for sportens, kunstens og kulturens verden.

Derudover inviteres i samarbejde med landets kommuner invitere op mod 200 unge fra rigsfællesskabet til at deltage i fejringen, idet hver af Danmarks kommuner samt Grønland og Færøerne får mulighed for at udvælge to 18-årige til at deltage i gallataflet.

Tirsdag den 14. november deltager prins Christian i et møde i Statsrådet, hvor han vil afgive en såkaldt højtidelig erklæring om at ville overholde grundloven.

Herefter udpeges han som rigsforstander.

Læs mere om: