11. dec. 2013
Af dkeditorial

Kronprins Frederik: Jeg kan lære af Mandela

kronprins frederik
Kronprins Frederik
Foto: AOP
Den danske kronprins deltog tirsdag i mindeceremoni for afdøde Nelson Mandela i Sydafrika

- Vi kan lære, at det kan lade sig gøre at prædike tolerance, demokrati og frihed.

Sådan sagde kronprins Frederik efter den mange timer lange mindeceremoni for Sydafrikas tidligere præsident, Nelson Mandela, der blev afholdt på et gigantisk stadion i byen Soweto.

Men det er ikke kun på det store, overordnede plan, at den danske kronprins mener, at Mandelas idealer går igen.

Det tager jeg med mig

Også helt personligt har kronprinsen lært af Mandela, fortæller han til Ekstra Bladet.

- Det er det menneskelige, jeg hæfter mig ved omkring Mandela. Han var jordnær, og det har været fantastisk at møde ham flere gange og opleve hans åndsfriske og glade person. Det vil jeg altid bære i mig. Det gælder om at lytte og være til stede som menneske. Det kunne Mandela, siger kronprinsen.

12. december er der i øvrigt mindegudstjeneste for Nelson Mandela i Københavns Domkirke, hvor dronning Margrethe vil deltage.

Læs mere om: