Søndag, 21. oktober 2018 — af Ulrik Ulriksen

Kronprins Frederik klar til fantastiske dage i Australien

Kronprins Frederik
Kronprins Frederik.
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
For kronprins Frederik venter der mange spændende oplevelser i løbet seks dage i Sydney i Australien. Kronprinsen er i Australien for at bakke op om en gruppe helt særlige danskere.
Fra den 20. til den 27. oktober finder multisportseventet Invictus Games sted i Sydney, Australien, hvor syge, sårede og skadede veteraner fra hele verden dyster i forskellige idrætsdiscipliner. Kronprins Frederik er fra den 21. til den 26. oktober i Sydney for at følge flere danske veteraners deltagelse i legene, og de skal i aktion i en række forskellige discipliner.
Vil du have BILLED-BLADET hjem til dig?
Klik her og læs hvordan
Vil du have BILLED-BLADET hjem til dig? Klik her og læs hvordan

Frederik skal se siddende volleyball

Kronprinsen vil støtte de 25 danske veteraner, der deltager i disciplinerne siddende volleyball, svømning, bueskydning, roning, cykling, atletik, powerlifting, driving challenge og sejlads.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Harry og Meghan og Frederik skal til kapsejlads

I 2014 var Storbritanniens prins Harry initiativtager til den særlige sportsbegivenhed med de skadede soldater i centrum. Harry er til stede med sin gravide hertuginde Meghan af Sussex i begyndelsen af Invictus Games, hvor de blandt andet skal følge kapsejladserne om medaljer. Også kronprins Frederik skal se kapsejlads med dansk deltagelse.

Kronprinsparret til gallafest i Operaen

I denne uges udgave af BILLED-BLADET kan du se de flotte billeder fra kronprins Frederik og kronprinsesse Marys deltagelse i gallafesten i Operaen i København, og så er der også i BILLED-BLADET fokus på prins Harry og hans elskede Meghan, som venter en forårsbaby. Du får i denne uge også et gemmehæfte med alt om prinsesse Eugenie og Jack Brooksbanks romantiske bryllup i Windsor.

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden