Torsdag, 11. juni 2015 - af af Ulrik Ulriksen

Kronprins Frederik kører 300 km på cykel i Sverige før royalt bryllup

Kronprins Frederik

Kronprins Frederik kaster sig ud i et 300 km langt cykelløb aftenen og natten før brylluppet i Stockholm, hvor prins Carl Philip bliver gift med Sofia Hellqvist.

Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Kronprins Frederik møder med stor sandsynlighed op med ømme ben til prins Carl Philip og Sofia Hellqvists bryllup lørdag eftermiddag i Stockholm. Aftenen før brylluppet deltager kronprins Frederik i et 300 km langt ekstrem cykelløb i Sverige.

Kronprins Frederik er en sej herre, der ikke ligger på den lade side.

Heller ikke det sidste døgn op til et svensk, royalt bryllup, som han lørdag skal deltage i som gæst.

Sammen med kronprinsesse Mary, prins Joachim og prinsesse Marie samt dronning Margrethe, er kronprins Frederik på gæstelisten til prins Carl Philip og Sofia Hellqvists bryllup lørdag eftermiddag i Slottskyrkan i den svenske hovedstad Stockholm.

Kronprins Frederik kaster sig ud i cykelløb

Kronprins Frederik varmer op til bryllupsfesten ved at deltage i det ekstreme motionscykelløb Vättern Rundt, der byder på strabadser over en rute på hele 300 km.

Løbet er det største af sin slags i verden, og rytterne skal køre hele vejen rundt om den enorme sø Vättern.

Man kan starte 50-års jubilæumsudgaven af løbet fra klokken 19.30 fredag aften, og det ventes, at Danmarks royale rytter stiller til start på det tidspunkt.

LÆS MERE: Kronprins Frederik uddelte legater til studerende

Kronprins Frederik skal have nattesøvn

Han ruller sandsynligvis over målstregen natten mellem fredag og lørdag efter en hård omgang, der byder på ekstremt kuperet terræn visse steder på ruten.

Når kronprins Frederik er kommet i mål, gælder det om at få stillet cyklen fra sig og komme hjem på hotellet for at få en halv nats søvn.

Således skal kronprins Frederik sammen med kronprinsesse Mary helst møde nogenlunde udhvilet op til vielsen i Slottskyrkan på Stockholms Slot.

Kronprinsen kommer på prøve

Det bliver dog med stor sandsynlighed en kronprins med ømme ben, der er med til bryllupsfestlighederne.

En kongelig kærlighedsfest og en ny, dejlig udfordring, der sikkert sætter kronprinsen på prøve fra sent lørdag eftermiddag til et godt stykke over midnat.

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden