29. nov. 2019
Af Ulrik Ulriksen

Kronprins Frederik lyttede til vigtig advarsel

Kronprins Frederik
Kronprins Frederik
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
For kronprins Frederik var det vigtigt at besøge en af landets store organisationer, der hjælper en særlig udsat gruppe af mennesker. Kronprinsen lyttede under et møde til en markant advarsel.

Kronprins Frederik har været på vigtigt besøg hos Red Barnet, som inviterede børneorganisationens mangeårige protektor kronprins Frederik til møde i hovedkontoret i København.

Under besøget satte en række eksperter Frederik ind i den krise, der lige nu præger dagligdagen i de østafrikanske lande.

Red Barnet håber, at situationen på Afrikas Horn er på vej til at vende, men lige nu er fremtiden meget usikker.

Børnene lider

Tidligere har man reageret på krisetegn alt for sent.

Det var tilfældet i 2011, da 250.000 mennesker døde af sult.

Halvdelen af ofrene var børn.

- Dengang i 2011 kom hjælpen for sent, og det må ikke gentage sig, siger Red Barnets generalsekretær, Johanne Schmidt-Nielsen.

Frederik sagde tak

Det var en meget engageret interesseret royal protektor, der lyttede til Red Barnets advarsler. Kronprinsen udtrykte i den forbindelse sin dybe taknemmelighed over det arbejde, som blandt andre Red Barnet udfører i de hårdest ramte lande og regioner. Samtidig udtrykte han sin stolthed over selv at kunne spille en rolle som protektor for organisationen.-

Det betyder meget

-Det betyder meget for mig og mine kolleger både herhjemme og ude i verden, at kronprinsen prioriterer et besøg hos os og bekymrer sig for situationens alvor og det humanitære arbejde, vi udfører for at hjælpe de berørte børn og deres familier, siger Johanne Schmidt-Nielsen.

https://imgix.billedbladet.dk/webgrafik_bb48-forsider_3.jpg

Vigtig julehjælp

Den kritiske situation på Afrikas Horn betyder, at Red Barnets velgørende julegaver til danskerne i år udelukkende fokuserer på sultkatastrofen som følge af de klimaforandringer, der har været med til at skabe den. Pengene fra julegavesalget går til Red Barnets arbejde for børn i nød, herunder at give mad, vand og medicin til underernærede piger og drenge i lande som Somalia og Kenya.

Læs mere om: