13. jan. 2009
Af af Signe Ravn

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary med til indsamlingsshow

Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik
Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Kronprinsparret kaster glans over Danmarks Indsamling 09-showet den 24. januar.

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary deltog i weekenden i DR's store Sports Galla 2008. Og nu stiller det royale par igen op - denne gang i den gode sags tjeneste - til Danmarks Indsamling 09, der indsamler penge under temaet 'Giv afrikanske familier en fremtid'.

Frederik og Mary er protektorer for Danmarks Indsamling 09, der sendes live på DR1 den 24. januar, og kronprinsparret vil derfor både være til stede i Tivolis Koncertsal og hilse på de mange frivillige - kendte som ukendte - der sidder i det callcenter, hvor danskerne kan ringe deres bidrag ind.

Paprika Steen, Lars Ranthe, Søren Ryge Pedersen, Nicolaj Coster Waldau, Lina Rafn og 'Livvagterne'-stjernen Cecilie Stenspil er blot nogle af dem, som bidragyderne kan være heldige at få i røret. Blandt de optrædende er Sanne Salomonsen, der har sin søn Victor Ray med på scenen.

Læs mere om: