Kronprins Frederik og Mary får kæmpe blomsterhest i haven
20.000 krokus! Så mange blomster skal der til for at danne en 100 kvadratmeter stor hesteformet figur på Frederik og Marys græsplæne i baghaven til deres kommende hjem i det ene palæ på Amalienborg.
Det kunstglade par har uden tvivl haft mange spændende ønsker til deres have, som i lighed med selve palæet på Amalienborg bliver renoveret forud for indflytningen i løbet af dette år. Det ligger da også fast, at Frederik og Mary har skrottet planerne om en vandpavillion og en bænk af kunstneren Jeppe Hein. Det fremgår af materiale fra Slots- og ejendomsstyrelsen, som BT har bedt om.
En kæmpe krokus-hest bliver dog efter al sandsynlighed en realitet sammen med blandt andet to kirsebærtræer, tre æbletræer og et ti centimeter dybt soppebassin, som Christian og Isabella nok skal blive glade for.
Herunder får du et gensyn med kronprinsesse Marys 2009 i billeder - først hendes deltagelse i nytårstaffel den 1. januar.