18. jan. 2010
Af af Preben Petersen

Kronprins Frederik og Marys hjem alvorligt forurenet

Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik
Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Olie og benzin under græsplænen, asbest i rørene og bly i malingen. Sådan lyder dommen over kronprinsparrets palæ

Kongehuset har været særdeles uheldige med deres bopæl. Sådan lyder dommen fra direktør i Oliebranchens Miljøfond Jan E. Nielsson, når han skal beskrive graden af forurening af kronprinsparrets nye palæ på Amalienborg. Og det kan man godt forstå.
Ikke alene har nedgravede, gennemtærede olie- og benzintanke forurenet jorden omkring Amalienborg, men den er også gal inde i selve palæet.

Under renoveringen har arbejderne konstateret livsfarlig asbest som isolering af vandrørene, og blyholdig maling har været brugt flittigt i de royale saloner i palæet. Dermed har boligen været potentielt sundhedsskadelig på flere områder. Det skriver BT.

Heldigvis har man under renoveringen fået bugt med problemerne, og kronprinsparret og prins Christian og prinsesse Isabella kan med sindsro rykke ind i deres nye bolig senere på året.

Læs mere om: