Kronprins Frederik og prins Joachim var ved deres fars side til det sidste
Prins Henrik ønskede at tilbringe sin sidste tid i hjemlige omgivelser på Fredensborg Slot, omgivet af sin elskede familie.
Det ønske fik han opfyldt.
Kronprins Frederik og prins Joachim ankom begge til Fredensborg Slot tirsdag og var sammen med deres mor, dronningen, ved deres fars side til det sidste.
LÆS MERE: Prins Henrik er afgået ved døden
Kongehuset meddelte tidligt onsdag morgen i en pressemeddelese, at prins Henrik sov stille ind tirsdag den 13. februar kl. 23.18.
Kronprins Frederik og prins Joachim forlod Fredensborg Slot igen kl. ca. 0.30.
Hjemme på hhv. Amalienborg og Emiliekildevej ventede den tunge besked til resten af den kongelige familie.
En besked, der uden tvivl vil være særligt hård for prins Henriks otte børnebørn, der elskede deres grandpapa.
I kan sende jeres hilsener og varme tanker til dronningen og familien på BILLED-BLADETs særlige kondolence-side her