29. aug. 2013
Af Jan Bergman
Kronprins Frederik protektor for EM volleyball 2013
Kronprins Frederik
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Danmarks sportsglade kronprins tager endnu en sportsgren under sin kongelige bevågenhed.
Når Danmark i samarbejde med Polen afvikler Europamesterskaberne i volleyball, bliver det med kronprins Frederiks fulde støtte. 16 europæiske nationer deltager.
De indledende gruppekampe spilles i Odense og Herning i Danmark og Gdansk og Gdynia i Polen. 1/8- og 1/4-finaler spilles i Aarhus og Gdansk, inden semifinalerne, bronzekampen og finalen spilles i København.
I forbindelsen med den nye protektion, har Kronprinsen besøgt det danske landshold under træningen og hørt om forberedelserne frem mod EM.
Sport Event Denmark og de fire værtbyer; Aarhus, Herning, København og Odense er partner ved EM i volleyball.
Ved EM i volleyball deltager:
- Danmark
- Polen
- Rusland
- Italien
- Bulgarien
- Serbien
- Slovakiet
- Hviderusland
- Holland
- Tjekkiet
- Finland
- Tyskland
- Frankrig
- Slovenien
- Belgien
- Tyrkiet
Kilde: Kongehuset