23. jun. 2013
Af Jan Bergman

Kronprins Frederik rejser til Grønland uden Mary

Kronprins Frederik rejser til Grønland
Kronprins Frederik
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Danmarks kronprins indleder den nye uge med et firedages besøg i Grønland.

Mandag den 24. juni tager Kronprinsen og en dansk/grønlandsk delegation til Nordøstgrønland for at indvie og igangsætte Aarhus Universitets nye forskningsfaciliteter ved Zackenberg, Daneborg og Station Nord.

På Zackenberg/Daneborg vil Kronprinsen indvie nye forskningsstationer. Forskningen ved Zackenberg og Daneborg har fokus på, hvordan klimaændringerne påvirker det arktiske hav og plante- og dyrelivet i Nordøstgrønland.

Sidste stop på turen bliver Station Nord, hvor første spadestik tages til en af verdens nordligste permanente forskningsstationer, der forventes at stå færdig i 2014. På Station Nord vil forskningen være koncentreret om, hvordan klimaændringer påvirker de atmosfæriske, oceanografiske, biologiske og geologiske processer i det arktiske område.

Kronprins Frederik er bortrejst i perioden 24.-27. juni og har ikke sin hustru med på rejsen. Kronprinsesse Mary er nemlig selv ude og rejse. Mary skal til Tyskland for at deltage ved den internationale hestesportsbegivenhed World Equestrian Festival CHIO Aachen 2013 i Tyskland den 24.-25. juni.

Læs mere om: