Kronprins Frederik satte gang i sejlerfesten i Aarhus

Kronprins Frederik

Kronprins Frederik

Foto: Flemming Jeppesen

Efter et par sjove dage på Skanderborg Festival, drog kronprins Frederik til VM i sejlsport i Aarhus. Her var han med til a sætte gang i lørdagens festlige begivenheder.

Lørdag, 11. august 2018 - af Ulrik Ulriksen

Kronprins Frederik elsker sejlsport, så han var i absolut topform, da han ankom til VM-stævnet i Aarhus.

Frederik er protektor for VM i sejlsport, og han sørgede med sit gode humør for at sætte gang i lørdagens festlige begivenheder med kapsejlads i fokus.

Frederik havde varmet op til Aarhus-besøget med en tur til Skanderborg Festival.

Kronprinsen hilste på venner fra OL

Smilet var bredt hos kronprinsen, da han mødte flere af de danske sejlere, som skulle på vandet i løbet af lørdagen.

Frederik hilste blandt andre på Jena Mai Hansen og Katja Salskov-Iversen fra 49’er FX-klassen. Kronprinsen kender de to piger ganske godt, da de også var med til De Olympiske Lege i Rio de Janeiro i 2016.

Her var kronprinsen en flittig gæst i den danske sejlsportslejr. Undervejs på sin runde blandt sejlerne mødte Frederik også et par franske VM-deltagere. Det fik bestemt smilet til at blive ekstra bredt hos kronprinsen.

Frederik vinkede til publikum

Efter lidt hygge i sejlsportscentret hoppede den kongelige sejlsportsfan i en motorbåd og sejlede ud i Aarhus Bugt for at følge konkurrencerne helt tæt på.

På vej ud af havnen vinkede en veloplagt Frederik til de mange tilskuere inde på land.

Foto: Flemming Jeppesen