Kronprins Frederik skal på et helt særligt besøg til Kina
Fra den 26.-28. september vil kronprins Frederik være på arbejdsbesøg til Beijing i Kina.
Danske virksomheder
Her vil han deltage i åbningen af Danmarks udstilling på Beijing Design Week, som gennemføres som led i Københavns partnerskab med Beijing.
Danmarks udstilling på Beijing Design Week får fokus på dansk livsstil og bliver med deltagelse af førende danske virksomheder. Temaerne spænder fra sundhed, fødevarer og design til grønt byggeri.
Kronprinsen får travlt
København er gæsteby for Beijing Design Week 2018, som er den allerstørste event af sin slags i Asien.
Den spændende udstilling arrangeres af Københavns Kommune i samarbejde med Dansk Industri og den danske ambassade i Beijing. Ud over udstillingen omfatter Københavns samarbejde med Beijing et stort byfornyelsesprojekt.
Det bæredygtige projekt gennemføres i centrum af Beijing. Under Kina-besøget vil kronprinsen også deltage i en række erhvervs- og kulturaktiviteter, som har til formål at styrke relationerne mellem Danmark og Kina.
Frederik løb på Den Kinesiske Mur
I september sidste år var kronprinsen også én tur i Kina, hvor han både i Beijing og i Guanzhou var særdeles aktiv.
Frederik fik på sin arbejdstur i Kina blandt andet nået at deltage i et motionsløb på Den Kinesiske Mur samt løbet om kap med badmintonstjernen Victor Axelsen i en avanceret ski-maskine.