Kronprins Frederik skal til Nepal

Fra torsdag den 17. september til søndag den 20. september er kronprins Frederik i Nepal.
Kronprinsen rejser med Dansk Røde Kors.
Programmet for turen, som kronprinsen skal på uden sin hustru, er endnu ikke offentliggjort, men Dansk Røde Kors fortæller, at kronprinsen skal med ud og se på nogle af de landsbyer, der er påvirket af jordskælvet.
Landsbyerne, der ligger forholdsvist langt ude, er steder, hvor Røde Kors har gang i genopbygning og nødhjælp.