Kronprins Frederik til festlig afslutning

Kronprins Frederik

Kronprins Frederik

Foto: Hanne Juul
Kronprins Frederik nød flotte danske og kinesiske indslag på Det Kongelige Teater ved den store afslutningsceremoni på det dansk-kinesiske turismeår

Det Kongelige Teater var pyntet op med danske og kinesiske flag, pandabjørne og kinesiske lamper, da kronprins Frederik som protektor deltog i afslutningen på det dansk-kinesiske turismeår. 

Efter en dejlig frokost var kronprins Frederik og de mange andre danske og kinesiske gæster klar til den officielle del.

Få BILLED-BLADET hjem til digSe alle vores tilbud her!

Få BILLED-BLADET hjem til dig
Se alle vores tilbud her!

Holdt flot tale

Kronprins Frederik holdt en flot tale på Gammel Scene, hvor han nævnte sit spændende besøg i Kina i september og lyttede derefter til taler af blandt andre Kinas ambassadør i Danmark, Deng Ying, og erhversminister Brian Mikkelsen.

Derefter var det tid til forrygende underholdning i de pragtfulde omgivelser.

 

Dansk og kinesisk musik

Først optrådte det danske band Shotgun Revolution med en video med idylliske billeder fra Kina kørende i baggrunden.

Dagens sidste indslag var en fantastisk koncert med det store, kinesiske orkester Folk Orchestra of Heilongjiang Song and Dance Theatre, der fyldte salen med traditionel, kinesisk musik og skønsang.

Glad og tilfreds kronprins

Efter at de sidste toner var spillet forlod en glad og tilfreds kronprins Frederik det kendte teater i det indre København. 

Da Danmark i 2017 som det første land i EU indgik samarbejde med Kina om et fælles dansk-kinesisk turismeår, sagde kronprins Frederik ja til at blive protektor.

Formålet med det dansk-kinesiske turismeår har været at styrke samarbejdet mellem de to lande på turismeområdet samt at øge antallet af turister, der rejser til henholdsvis Danmark og Kina. 

Vil du have BILLED-BLADET hjem til dig?Klik her og læs hvordan

Vil du have BILLED-BLADET hjem til dig?
Klik her og læs hvordan

 

 

 

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden