22. aug. 2008
Af af Jan Bergman

Kronprins Frederik til folkefest i Mongoliet

Kronprins Frederik
Under kronprins Frederikbesøg i Mongoliet, blev han hyldet med folkefest, hvor der blandt andet var optræden i brydning. Her hilser han på en af de farverige brydere.
Foto: Jutland Press
Kronprins Frederik tager en puster fra OL og bliver hyldet med folkefest på den mongolske slette.

Kronprins Frederik tager en kort pause fra OL i Beijing og besøger i disse dage Mongoliet, hvor hans tilstedeværelse bliver fejret med en folkefest på den mongolske slette.

Og Frederik nyder den friske luft på den mongolske slette, efter at have tilbragt flere uger under OL-byens tunge luftlag i Beijing.

Kronprinsen besøgte Mongoliet i 1990, og gensynet blev fejret med en folkefest, hvor der traditionen tro blev dystet i de tre discipliner bueskydning, brydning og hestevæddeløb.

Ind imellem de sportslige aktiviteter, blev der underholdt med farverig folkedans og sprudlende musik, mens kronprinsen hilste på folk og blev bespist med diverse lokale specialiteter.

Fredag forventes kronprinsen igen at tage tilbage til OL i Beijing.

Læs mere om: