7. dec. 2013
Af dkeditorial

Kronprins Frederik til Mandelas begravelse

https://imgix.billedbladet.dk/lost_media/35661.jpg
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Dronningen har sendt kondolencebrev til Sydafrikas præsident.

Der kommer statsoverhoveder fra nær og fjern, når Sydafrikas tidligere præsident Nelson Mandela bliver begravet i sit hjemland 15. december.

Fra Danmark kommer statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), og også den danske kronprins Frederik detlager.

Det bekræfter kommunikationschef for kongehuset Lene Balleby til Politiken.

Har mødt ham flere gange

Kronprins Frederik har mødt Nelson Mandela flere gange, første gang da han sammen med dronning Margrethe og prins Henrik deltog i statsbesøget i Sydafrika i 1996, hvor Nelson Mandela fik overrakt Elefantordenen af dronning Margrethe. Desuden var kronprinsen også tilstede, da Mandela besøgte Danmark i to dage i 1999.

Dronning Margrethe sendte fredag et kondolencebrev til den sydafrikanske præsident, Jakob Zuma. I brevet udtrykker dronningen sin medfølelse med det sydafrikanske folk og med Mandelas familie, skriver Politiken.

Læs mere om: