8. nov. 2023
Af Majken Munk

Kronprins Frederik til stort fodboldbrag: Han er i selskab med et af sine børn

Kronprins Frederik
Kronprins Frederik
Foto: Hanne Juul
Kronprins Frederik er en af de mange gæster, der er i Parken for at se Champions League-kamp. Frederik er i selskab med en af sine børn.

Det har været en travl uge for kronprins Frederik.

Han har sammen med sin hustru kronprinsesse Mary og sin mor dronning Margrethe stået i spidsen for et officielt statsbesøg fra det spanske kongepar Felipe og Letizia.

Onsdag var den sidste dag med programpunkter.

Samme dag er han så taget en tur i Parken. Det skriver B.T.

For her kan den fodboldinteresserede kronprins overvære Champions League-braget mellem FCK og Manchester United.

Og han er ikke alene.

For på tribunen har kronprins Frederik selskab af sin søn prins Vincent.

Egentlig er kronprinsen ikke erklæret FCK-fan, men måske har så stor en kamp været en oplevelse, han ikke ville gå glip af.

Og sådan har 12-årige prins Vincent, der lige som sin far er fodboldinteresseret, nok også haft det.

Prins Vincent havde under statsbesøget også en lille rolle.

Da kong Felipe og dronning Letizia blev modtaget på Amalienborg, stillede den 12-årige prins op til foto med kong Felipe.

Årsagen er, at den spanske konge er fadder til den danske prins Vincent.

Læs mere om: