24. jan. 2013
Af af Jan Bergman

Kronprins Frederik trækker i løbetøjet for Afrika

Danmarks sportsinteresserede kronprins trækker gerne i løbetøjet i den gode sags tjeneste.
Danmarks sportsinteresserede kronprins trækker gerne i løbetøjet i den gode sags tjeneste.
Arkivfoto: Lars H. Laursen
Kronprinsen vil torsdag den 7. februar 2013 deltage i et velgørenhedsløb til fordel for Danmarks Indsamling 2013.

Sammen med flere hundrede danskere deltager kronprinsen i Aarhus 1900 og DGI's motionsløb.

Løbet er sat i stand for at samle penge ind til projekter i Afrika i forbindelse med Danmarks Indsamling 2013. Løbet skydes i gang kl. 16.30 med start og mål ved Marselisborghallen.

Ruten går gennem Marselisborg Slotspark, Mindeparken og tilbage ad Skovridervej. Strækningen vil være markeret med fakler, ligesom Marselisborg Slot vil være oplyst, skriver hoffet.

Løbet er en del af DGI og DR P4's indsamlingsprojekt "Gi' dine ben til Afrika", hvor løbeklubber i hele Danmark støtter Danmarks Indsamling 2013 ved at arrangere motionsløb i uge 6.

Læs mere om: