Kronprins Frederik ventede forgæves på balloner

Kronprins Frederik ved Energitårnet i Roskilde.

Kronprins Frederik ved Energitårnet i Roskilde.

Foto: Jeppe M. Jensen
Under den festlige indvielse af Energitårnet i Roskilde gik alt ikke som forventet, da tusindvis af balloner, som kronprins Frederik skulle trykke frem, ikke dukkede op.

Planen var, at kronprins Frederik skulle stå for den officielle indvielse af det imponerende nye Energitårnet i Roskilde med et enkelt tryk på en rød knap, der så skulle udløse tusindevis af svævende orange balloner som et smukt syn på himlen.

Men kronprinsen, betyrelsesformand Niels Hörup og de andre VIP'ere ventede forgæves, for noget gik galt undervejs, så kun den hvide damprøg steg op fra det miljøvenlige kraftvarmeværk.

Det tog den kongelige æresgæst med et smil og gik videre for at blive vist rundt i tårnet.

Ballonerne var forsinkede

Kun få minutter efter skete der så alligevel noget, og de mange farverige balloner væltede frem.

Under rundvisningen fik kronprinsen mulighed for at finde sit indre legebarn frem, da han inde i kontrolrummet satte sig i den stol, hvorfra man kunne flytte ti tons affald ad gangen med en kæmpegrab. Det klarede kronprins Frederik fint med instrukser fra fører Henrik Eriksen.

Det 98 meter høje Energitårnet er bygget af KARA/NOVEREN i samarbejde med den hollandske arkitekt Erick Van Egeraat, der også deltog i fejringen af den nye ovn.

Det er et topmoderne byggeri med mange klima- og miljømæssige fordele. I alt har det kostet 1,3 mia. kroner at bygge.

Kronprins Frederik styrer kranen.
Foto: Jeppe Michael Jensen

Kronprins Frederik styrer kranen.

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden