14. okt. 2021
Af Christinna Braun

Kronprins Frederik: Vi flytter ikke

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary. 
Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary.
Foto: Jesper Sunesen
Kronprins Frederik slår fast. Kongehuset flytter ikke.

Klimaforandringer og bæredygtighed står højt på kronprins Frederik og kronprinsesse Marys dagsorden.

Men samtidig med, at de sætter fokus på de vigtige emner, benytter parret sig af flytransport, når de skal ud og tale om netop klimaforandringer.

Ifølge BT kalder kronprins Frederik flyrejserne for ”en udfordring”.

Det sker i et interview med mediet under kronprinsens rejse til Island.

Her er han i spidsen for et erhvervsfremstød, hvor omdrejningspunktet er bæredygtige energiløsninger.

På Island blev kronprins Frederik spurgt, om kongefamilien fortsat vil bo på deres store slotte – selvom det er dyrt at varme op.

Og der var svaret klart: Ja, de bliver boende.

- Kongehuset kigger løbende på at optimere og arbejde med bæredygtige løsninger og grønne tiltag. Det gør vi i det omfang, det er muligt. Vi bor jo store huse og gamle huse, og det vil fortsætte med at gøre. Vi er selvfølgelig obs på, at tiden arbejder for alle hvad angår alternative løsninger. Bæredygtige løsninger. Og selvfølgelig også grønne tiltag, lyder det fra kronprinsen til BT.

Læs mere om: