Kronprins Frederiks favorit er verdens bedste
Danmarks supersejler Anne-Marie Rindom er blevet kåret som verdens bedste kvindelige sejler på tværs af alle bådklasser.
Det er resultatet af en vild sæson, hvor hun både vandt guld i sin bådklasse ved EM og VM.
Det er første gang nogensinde, at en dansker vinder denne pris, og det er helt sikkert noget hendes store royale fan, kronprins Frederik, ligesom mange andre har bemærket.
Gennembrud i Rio de Janeiro
Kronprinsen følger Anne-Maries bedrifter tæt, og han var også med, da hun fik sit internationale gennembrud i farvandet ud for Rio de Janeiro ved De Olympiske Lege i 2016.
Her kæmpede Rindom sig til en bronzemedalje, og den bedrift fejrede hun med sine holdkammerater og trænere samt med kronprins Frederik, som fulgte med i hele OL i Brasilien.
Frederik bakker op til OL
Nu er Anne-Marie en af favoritterne til medalje ved næste års Olympiske Lege i Tokyo, hvor kronprins Frederik helt sikkert er blandt de danskere, som bakker hende op.