21. maj. 2014
Af Malan Joensen
Kronprins Frederiks solrige sejltur i København
Kronprins Frederik i chalup på vej til Christianshavn.
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
I strålende solskin blev kronprins Frederik sejlet i chalup fra Amaliehaven til Christianshavn.
Kronprins Frederiks onsdag har haft søen og Norges grundlov som tema.
Først besøgte han den norske fregat KNM Helge Ingstad i forbindelse med Norges grundlovs 200-års jubilæum, og senere på eftermiddagen kunne kronprins Frederik nyde en solrig sejltur i chalup fra Amaliehaven ved Amalienborg til Christianshavn.
Vel ankommet til Christianshavn deltog kronprinsen i åbningen af Orlogsmuseets særudstilling ”Under fælles flag”, der handler om den dansk-norske fællesflåde.
Kronprins Frederik besøger Orlogsmuseet.
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET