Kronprins Frederiks tur til Afrika

Det var ikke de store udgifter til hotelophold, der belastede budgettet, da kronprins Frederik og BILLED-BLADET var med Dansk Røde Kors på en tredages tur til Mozambique i det sydøstlige Afrika for at følge organisationens hjælpearbejde op til Røde Kors' store landsindsamling den 2. oktober.

Kronprinsen og undertegnede sov nemlig i telt ude på savannen i en lille afsidesliggende landsby i Inhambane-provinsen 700 kilometer fra hovedstaden Maputo. Teltene var slået op rundt om et stort baobab-træ, hvor eneste lys var skæret fra månen, stjernerne på himlen og det bål, hvorpå der blev lavet mad.

Ligesom kronprinsesse Mary for nylig ved den store TV-indsamling var på Afrikas Horn for at skabe opmærksomhed om den forfærdelige sultkatastrofe, ville kronprins Frederik også med egne øjne se Røde Kors' arbejde i Mozambique.

For at være helt tæt på de mennesker overnattede kronprinsen under meget beskedne forhold. Uden fine fornemmelser eller krav, men tværtimod som det mest naturlige i verden boede Frederik i telt for på egen krop at mærke, hvordan livet leves i en lille afrikansk landsby uden el, vand, bad og toilet. Fornødenheder, vi andre bare tager for givet.

Holder meget af naturen

I tre dage arbejdede Frederik hårdt fra solopgang til langt ud på natten.

- Jeg holder faktisk meget af at komme ud og mærke naturen og se, hvordan andre lever. Jeg har det fint med at svede og blive beskidt, og jeg kan sagtens tåle, at jeg ikke ved, hvor jeg træder, hvis jeg skal på toilettet efter mørkets frembrud. Og det giver også langt bedre mening at bo sådan her end på et fint hotel, når man er ude for at møde fattige mennesker, der hver dag kæmper en kamp for bare at overleve, sagde kronprinsen.

Kronprinsen så da også ud til at stortrives i naturen, hvor hans medbragte pandelampe var nødvendig for at kunne orientere sig om natten, hvor Nescafé'en blev drukket af tinkrus, aftensmaden tilberedt over bål, og morgenbadet foregik i det fri med en spand vand og en øse, stående på en palle bag et par flettede måtter under åben himmel.

Iført army-shorts, solide støvler og kakifarvet safariskjorte og bøllehat for at undgå solens stærke stråler, så Frederik flere gange på turen ud til at føle sig mere hjemme i Afrikas varme, vilde og barske natur end på de bonede gulve på de kongelige slotte, hvor han lever størstedelen af sit liv - og hvor der umiddelbart er meget langt til sult, nød, naturkatastrofer, mangel på vand og daglig kamp for at overleve.

Men kronprins Frederik magter begge dele, og hans ligefremme og afslappede facon gjorde ham utrolig populær overalt, hvor han kom frem, selvom ikke alle lokale kunne forstå, at han virkelig var en vaskeægte prins, der engang skulle være konge.

Sin skæbne og fremtid fortalte Frederik om en aften ved bålet, for sådan et sted, hvor der ikke er TV, er det livsfortællinger og oplevelser, man taler om i nattemørket.

Frederik fortalte sin historie

Først fortalte landsbyens indbyggere om deres liv, kamp for overlevelse og drømme for fremtiden, og derefter skulle æresgæsten fortælle om sig selv.

- Min mor er dronning i Danmark. Jeg er hendes ældste søn, og jeg har kun én bror, men jeg har til gengæld fire børn, og de to yngste er tvillinger, fortalte Frederik stolt, mens han stod i skæret fra bålet, tusindvis af kilometer væk fra sin familie og inkasserede stort bifald og jubel fra landsby-beboerne over, at han var tvillingefar.

Spændte hørte de på Frederiks fortælling, der også indeholdt beskrivelser af det kolde danske vintervejr og slædeture til Grønland. Hans beskrivelser af sne, is og kuldegrader kunne de lokale nok ikke forestille sig, da de aldrig har set eller oplevet noget, der tilnærmelsesvis ligner en isterning, men de fik alligevel så ondt af kronprinsen, at de straks tilbød ham at flytte ned og bo i landsbyen, der bestod af ganske få runde sivhytter med gulve af stampet jord.

Det fik Frederik til at le hjerteligt og lidt genert. I det hele taget kastede kronprins Frederik sig smilende og med stort overskud ud i alle de udfordringer, han blev stillet over for, og tog del i både markarbejde og fletning af sivmåtter, som om han aldrig havde bestilt andet.

På andendagen efter en timelang gåtur hen over savannen, og efter at Frederik havde hugget siv ved en flodbred, blev der en pause, hvor kronprinsen og BILLED-BLADETs udsendte kunne tale om Røde Kors' arbejde i Mozambique. Siddende på en sivmåtte på jorden talte vi om, om nødhjælp overhovedet hjælper.

Kvindernes styrke

- Dét er et godt spørgsmål, for det kan synes uoverskueligt. Men jeg er slet ikke i tvivl. Slet ikke, når man nu har været her og set det hele med egne øjne. Hver en krone hjælper, hver en hjælpende hånd, sagde kronprins Frederik og fortalte, at han ofte har vendt problematikken med sin veninde, Ellen Hillingsø, der også er meget engageret i nødhjælpsarbejde.

- Man bliver ikke mindst imponeret over kvindernes styrke. Det er dem, der får hjulene til at køre, understregede kronprinsen og indrømmede, at han som far til fire børn ikke kan undgå at blive dybt berørt over at se, når især børn lider.

- Som far kan jeg nogle gange blive helt fortvivlet. Men midt i alt det er der også håb, og det er det, vi skal fokusere på. Det er håbet for en bedre fremtid for disse mennesker, der skal få os til at bidrage med så meget, vi kan, og jeg synes, det er positivt at se, hvor stor betydning Røde Kors har for mange mennesker her. Ikke fordi de får nødhjælp, men fordi de får hjælp til selvhjælp. Røde Kors lærer dem at dyrke jorden og forbedre deres huse, så de kan holde til cykloner. Og de lærer dem om hygiejne og sundhed. Det er opløftende, sagde kronprins Frederik og tilføjede:

- De mennesker har intet ... men de har håb, vilje og stolthed.