
Kronprinsen i hovedrollen til det vildeste show: Frederik badet i blitzlys og konfetti

Kronprins Frederik har oplevet lidt af hvert, når han er i hovedrollen til indvielser og åbninger af forskellige slags.
I Vietnam var kronprinsen med til at tage det først spadestik til en helt ny Lego-fabrik en times tids kørsel fra Ho Chi Minh City.
Rammerne omkring åbningen af det nye Lego-projekt var helt fantastiske.
Begivenheden var bygget op som et brag af et show med høj musik og en speedsnakkende vært på scenen.

Heftig oplevelse for Frederik
Der blev talt ned fra 10 med volumenknappen skruet op på max, og så kom det store øjeblik for kronprinsen, der badet i blitzlys og i en regn af konfetti tog det første spadestik og dermed officielt satte gang i byggeriet af den nye fabrik.

Det ret vilde Lego-show var en oplevelse, kronprinsen sent vil glemme, og det var en perfekt start på kronprinsens dag med virksomhedsbesøg i Ho Chi Minh City.