6. jun. 2022
Af Ulrik Ulriksen

Kronprinsen jubler efter kongeetape: Vincent og Christian overraskede Frederik

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.

For kronprins Frederik har det været en kæmpe oplevelse at runde dagen af med den skønneste oplevelse med sønnerne prins Christian og prins Vincent.

Kronprins Frederik har løbet 10 km-distancen, den såkaldte kongeetape, sammen med prins Vincent og prins Christian som den perfekt finale på en stor dag med Royal Run.

Kronprins Frederik fortalte om den store oplevelse med drengene, og han erkendte, at Vincent og Christians indsats i løbet havde overrasket ham.

Det var især en positiv overraskelse, at prins Christian havde haft kræfterne til at løbe fra sin far.

Frederik glad for stor dag

Frederik kom desuden ind på, at han er utroligt glad for, at Royal Run endnu engang blev så stor en succes, og i den forbindelse afslørede kronprinsen, at der om præcis et år selvfølgelig er Royal Run igen.

Kronprinsen fortalte også, at han og familien skulle have spaghetti til aftensmad.

Og derefter var det bare om at komme indenfor på Amalienborg for at få et brusebad.

Læs mere om: