2. sep. 2017
Af Ulrik Ulriksen

Kronprinsesse Mary afslørede populær nyhed til BørneTelefonens jubilæumsfest

Kronprinsesse Mary
Foto: Martin Høien / BILLED-BLADET
Da BørneTelefonen markerede sit 30-års jubilæum var kronprinsesse Mary æresgæst til festen. I løbet af begivenheden kom kronprinsessen med en helt særlig afsløring i forbindelse med navngivningen af en sal.

Kronprinsesse Mary var æresgæst, da det ved en stor og festlig begivenhed i Valby i København blev markeret, at BørneTelefonen fyldte 30 år.

I den forbindelse skulle Mary blandt andet navngive en helt særlig sal i den bygning, hvor Børnetelefonen og organisationen Børns Vilkår bor.

Men først havde hun et par vigtige programpunkter og skulle blandt andet møde flere af de frivillige kræfter, der hjælper børn og unge med at komme igennem problemer som for eksempel kærestekvaler, stress, mobning og vold i hjemmet.

Kronprinsesse Mary modtaget af sød dreng

Kronprinsessen blev som indledning på sit besøg modtaget af den treårige blomsterdreng Jakob, der klarede sin opgave fornemt.

Fra ankomstseancen gik kronprinsesse Mary ovenpå til selve call-centret, hvor frivillige ved telefoner og computere er i direkte kommunikation med børn og unge, der oplever problemer af forskellig art, og som har behov for at få støtte eller hjælp over telefonen eller de sociale medier.

Kronprinsesse Mary
Foto: Martin Høien / BILLED-BLADET

lldsjælen Tine Bryld fik sal opkaldt efter sig

Dagens festlige højdepunkt var navngivningen af Børns Vilkårs store. Navnet på salen var holdt hemmeligt, så det var en positiv overraskelse, Mary bød på, da hun løftede sløret for en fin navneplade.

– Det er en stor glæde at give denne sal navnet ”Tine Bryld”-salen, sagde kronprinsessen. Alle i salen jublede, da de hørte salen blive opkaldt efter den kendte socialrådgiver og radio-profil, som var meget optaget af at være en stemme for børn og unge.

Ildsjælen Bryld var med til at grundlægge organisationen Børns Vilkår tilbage i 1977, og ti år senere blev BørneTelefone altså oprettet. Ved navngivningen var kronprinsessen på scenen med Tine Brylds datter Lea Bryld.

Læs mere om: