
Kronprinsesse Mary begyndte dagen med sol og smil

Efter en dejlig sommerferie er kronprinsesse Mary nu for alvor tilbage på jobbet igen.
Mandag ankom kronprinsesse Mary i skønt solskinsvejr og med smil i Københavns sydhavn for at deltage i en konference om social eksklusion.
Imponerede med tale
Som formand for Mary Fonden holdt kronprinsesse Mary både en spændende tale og overværede vigtige budskaber blive fremlagt i en ny undersøgelse “Bag om Fælleskabsmålingen”, som Mary Fonden, TrygFonden og VIVE står bag.
Gennem undersøgelsen med 78 udsatte mennesker, der på den ene eller anden måde står udenfor fællesskabet, kommer man tæt på deres hverdagsliv, drømme og ønsker.

Mange ønsker job
Blandt andet konkluderer rapporten, at mange ønsker et job. Ved konferencen var mange fagfolk fra organisationer og det offentlige tilstede.


