12. jan. 2023
Af Ulrik Ulriksen

Kronprinsesse Mary berører kæmpe udfordring: Det er voldsomt!

Kronprinsesse Mary
Kronprinsesse Mary
Foto: Jesper Sunesen
Til en stor begivenhed midt i København var kronprinsesse Mary med til at sætte fokus på en udfordring, der rammer mange danskere.

Kronprinsesse Mary var i en af hovedrollerne, da Hjerteforeningen og Børnehjertefondens afholdt legatuddeling på Hotel D’Angleterre midt i København.

Kronprinsesse Mary på scenen

- Næsten hver tiende dansker lider i dag af hjertesygdom. Det er voldsomt. Hjertesygdom er en folkesygdom, sagde kronprinsessen blandt andet, da hun var på scenen og holdt tale, og Mary havde mere på hjerte:

“Jeg går altid herfra med ny, spændende viden og et optimistisk syn på fremtiden i kampen mod hjertesygdom i Danmark. Og igen i dag har jeg fået bekræftet, at vi har noget særligt herhjemme – noget vi skal værne om og noget, vi skal udvikle. Vi har nemlig et exceptionelt dygtigt forskermiljø.

Et miljø, der hvert eneste år rykker grænserne for, hvad vi troede muligt. Vi har forskere, der hele tiden prøver nye grænser af. Forskere, der tænker langsigtet, og som hver dag kæmper for at nå et lille stykke tættere på det store gennembrud. Det er nemlig små og store gennembrud, der kommer os alle til gode, og som redder liv. Og gudskelov for det. For til jer her i salen, og til alle jeres kolleger, kan jeg kun sige: Af hjertet tak for jeres indsats.”

Uddelte millioner

Begivenheden blev rundet af med, at kronprinsessen til professor og hjerteforsker ved Herlev Hospital, Kasper Iversen, overrakte 3.283.000 kroner fra Hjerteforeningen til projektet ’Underdiagnosticeres kvinder for blodprop i hjertet?’ samt til Seniorforsker ved Steno Diabetes Center Copenhagen, Charlotte Demant Klinker, 4.500.000 kroner fra Hjerteforeningen til projektet ’Fremme af fysisk aktivitet blandt unge på Forberedende Grunduddannelse.’

Endelig overrakte Mary til professor ved Syddansk Universitet, Susanne Schmidt Pedersen, 3.021.000 kroner fra Snedkermester Sophus Jacobsen og Hustrus Fond via Hjerteforeningen til projektet ’Forebyggelse af depression hos patienter med atrieflimren – et skræddersyet tilbud’.

Læs mere om: