17. maj. 2016
Af Marianne Singer

Kronprinsesse Mary berørt af børnemødre

Kronprinsesse Mary.
Kronprinsesse Mary.
Foto: Hanne Juul / BILLED-BLADET
Med alvorlig mine betragtede kronprinsesse Mary billederne på UNFPAs fotoudstilling #childmothers i Rigsdagsgården på Christiansborg Slot.

Efter en travl formiddag i Bella Center med Women Deliver-møder fortsatte kronprinsesse Mary sit program som protektor inde i København.

På Christiansborg Slot holdt kronprinsesse Mary en stærk tale om de mange udfordringer, som mødre, der har fået børn i en meget tidlig alder kæmper med. Anledningen til de vise ord var, at kronprinsesse Mary skulle åbne UNFPAs (FNs befolkningsfond, red.) fotoudstilling #childmothers, der fokuserer på piger, der er blevet mødre, før de er fyldt 15 år.

Meld dig til BILLED-BLADETs nyhedsbrev og opdag en verden af fordele! Klik her!

En bevæget kronprinsesse Mary

Kronprinsesse Mary klippede elegant snoren over, og blev derefter vist rundt af blandt andre fotografen bag billederne, Pieter ten Hoopen og journalist Sofia Klemming Nordenskiöld. Det var en meget interesseret og bevæget kronprinsesse Mary, som gav sig god tid til at betragte billederne af børnemødrene fra Bangladesh, Zambia, Haiti, Jordan (Syrien) og Burkina Faso.

Læs mere om: