26. mar. 2019
Af Ulrik Ulriksen

Kronprinsesse Mary blev budt på kaffe og popcorn

Kronprinsesse Mary i Etiopien.
Kronprinsesse Mary i Etiopien.
Foto: Hanne Juul / Billed-Bladet
I hovedstaden Addis Ababa blev kronprinsesse Mary varmt modtaget, da hun tog hul på travl arbejdsdag i Etiopien, hvor den kongelige gæst endnu en gang satte fokus på kvinders rettigheder.

Kronprinsesse Mary var særdeles veloplagt, da hun ankom til den første officielle opgave på hendes arbejdsrejse til Etiopien.

Mary besøgte en fertilitetsklinik og et center for reproduktiv sundhed i hovedstaden Addis Ababa.

Derefter var hun på besøg i parlamentet, hvor hun blev budt på kaffe ved en særlig etiopisk ceremoni.

Kronprinsesse Mary, som var i godt selskab med bl.a. udviklingsminister Ulla Tørnæs, kørte fra parlamentet videre til et møde med kvindelige virksomhedsledere og iværksættere.

God Kaffe i Addis Ababa

Også ved den lejlighed blev Mary budt på stærk lokal kaffe samt popcorn.

Den traditionelle ceremoni, hvor alle deltagere sidder på lave stole omkring et veldækket afrikansk kaffebord med popcorn i skålen, var lige noget for kronprinsesse Mary.

Hun syntes, det var en hyggelig og rar måde at nyde socialt samvær med værterne i hovedstaden Addis Ababa.

Vigtigt arbejdsbesøg

Kronprinsesse Marys arbejdsbesøg til Etiopien sætter fokus på FN's verdensmål nummer fem – ligestilling mellem kønnene.

Rejsen til Afrika er den anden rejse indenfor få måneder til det store kontinent. Kronprinsessen var sidst i november i Kenya på en tur med samme fokusområder.

I Kenya var kronprinsesse Mary ligesom nu i Etiopien i selskab med udviklingsminister Ulla Tørnæs.

Husk at du her på billedbladet.dk kan følge vores dækning af kronprinsessens arbejdsrejse til Etiopien.

Læs mere om: