30. jan. 2017
Af Ulrik Ulriksen

Kronprinsesse Mary får særdeles travl uge

Kronprinsesse Mary
Foto: Hanne Juul
Kronprinsesse Mary skal blandt andet være med til at åbne modeugen, hylde danske svømmestjerner og sætte fokus på kampen mod kræftsygdom.

Der er er fuld damp på de kongelige kedler denne uge med masser af officielle opgaver i den kongelige kalender. Særligt kronprinsesse Mary får travlt.

Tirsdag 31. januar deltager kronprinsessen i åbningen af Copenhagen Fashion Week og lidt senere på dagen forestår hun som protektor overrækkelsen af Designers' Nest Award på Hotel d'Angleterre i København. En designkonkurrence for nye talenter, der afvikles i forbindelse med Copenhagen Fashion Week.

Kronprinsesse Mary på Christiansborg

Også onsdag den 1. februar byder på et ganske stramt program, der for Marys vedkommende begynder tidligt om morgenen, når hun deltager som protektor i Mødrehjælpens konference "Voldens Børn" på Christiansborg.

På Mødrehjælpens konference vil blandt andre fagfolk og politikere diskutere under overskriften "Voldens børn - indsatser mod vold i familien". Derudover fremlægges også konklusioner fra rapporten ”Børn, der oplever vold i familien – omfang og konsekvenser”, udarbejdet af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

25 FLOTTE BILLEDER: Kronprinsesse Mary elegant i blåt

Om aftenen er kronprinsesse Mary så til Dansk Svømme Award i Cirkusbygingen. Her skal hun være med til hylde de danske topsvømmere, som hentede medaljer ved OL i Rio de Janeiro.

Mary uddeler pris i Skuespilhuset

Torsdag og fredag er den københavnske modeuge i fuld gang, og det ventes, at kronprinsessen i privat regi besøger nogle af designernes opvisninger. Arbejdsugen lukkes ned efter en lørdag med fokus på Kræftens Bekæmpelses Hæderspris.

PREMIERE: Se Kjoler & Kreationer - BILLED-BLADETs nye modemagasin

Kronprinsessen overrækker Kræftens Bekæmpelses Hæderspris, der første gang blev uddelt i 2011. Prisen har til formål at hædre blandt andre en person eller en gruppe, der har gjort en særlig indsats inden for kræftområdet.

Læs mere om: