Kronprinsesse Mary fejrede Ove Ullerup

Kronprinsesse Mary var en af mange gæster, der fejrede hofmarskal Ove Ullerups 60-års fødselsdag ved en flot reception på Christiansborg Slot.
Mary havde både gave, stort smil og en fødselsdagskrammer med til hofmarskallen.
Kronprinsessen hyggedesig til receptionen med blandt andre sine veninder Tanja Doky og Caroline Heering samt Socialdemokratiets formand Helle Thorning Schmidt og de konservatives Lene Espersen.
Også Mogens Lykketoft, Bille August og Flemming Østergaard var med til festreceptionen.
Ove Ullerup holdt en flot tale for sine gæster, og ceremonimester Christian Eugen Olsen holdt en fremragende tale for fødselaren, som han beskrev som en perfektionist og en habil golfmakker.