10. jun. 2022
Af Sofie Nymand

Kronprinsesse Mary fik et stort ønske opfyldt

Kronprinsesse Mary
Kronprinsesse Mary
Foto: Martin Høien
I øjeblikket er kronprinsessen i Norge, hvor et stort ønske gik i opfyldelse.

Torsdag gik et af kronprinsesse Marys helt store ønsker i opfyldelse.

Det fortæller kronprinsessen selv i et opslag på Instagram.

Her har kronprinsesse Mary delt billeder fra Norge, hvor hun i øjeblikket befinder sig:

– Det var et stort ønske, der i dag gik i opfyldelse, da jeg tidligere var på fjeldvandring lidt uden for Stavanger for at opleve Prædikestolen og den storslåede natur omkring det berømte plateau, skriver kronprinsessen i opslaget.

Desværre blev den bjergtagende udsigt forpurret af vejret, alligevel havde den naturglade kronprinsesse en fantastisk oplevelse.

Desuden skriver hun, at hun glæder sig til at komme tilbage til Prædikestolen, når udsigten er til at nyde.

I øjeblikket er kronprinsesse Mary i Norge for at stå i spidsen for et dansk erhvervsfremstød.

Besøget, der finder sted fredag, har fokus på bæredygtig byudvikling og fremtidens sundhedsvæsen samt at styrke de kulturelle bånd mellem Danmark og Norge.

Læs mere om: