18. aug. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Kronprinsesse Mary fik fransk besøg i palæet

Kronprinsesse Mary
Kronprinsesse Mary
Foto: Martin Høien
På en stor dag i København fik kronprinsesse Mary besøg af en fransk minister i Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg.

Kronprinsesse Mary kunne på en travl arbejdsdag i København tage imod en helt særlig gæst hjemme i Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg.

Kronprinsesse Mary mødte minister

I anledning af den store begivenhed Copenhagen 2021 modtog kronprinsessen tirsdag den franske minister for ligestilling, diversitet og lige muligheder Élisabeth Moreno.

Mary og ministeren talte blandt andet om retten til at være sig selv, som er er hovedtemaet på den internationale LGBTI+-menneskerettighedskonference Human Rights Conference, der i disse dage finder sted i Øksnehallen i København i forbindelse med Copenhagen 2021.

Kronprinsessen er protektor

Mary er protektor for Copenhagen 2021 og holdt tale ved konferencen i Øksnehallen i København tirsdag morgen.

Efterfølgende overværede kronprinsessen blandt andet en tale af Sveriges udenrigsminister, Ann Linde, og en tale af Norges kultur- og ligestillingsminister, Abid Raja.

Vigtig konference i København

Human Rights Conference afholdes over tre dage og tager udgangspunkt i emner som uddannelse, kunst, sport, kultur, seksuelt velbefindende og sundhed. Copenhagen 2021 er fællesbetegnelsen for LGBTI+-begivenhederne WorldPride og EuroGames, som finder sted i København indtil den 22. august.

Læs mere om: