Kronprinsesse Mary fik Frederik til at grine og græde

Kronprinsesse Mary holdt tale for kronprins Frederik

Kronprinsesse Mary 

Foto: Martin Høien

Kronprinsesse Mary holdt en forrygende personlig tale for kronprins Frederik til hans 50-års fødselsdagsfest.

Lørdag, 26. maj 2018 - af Lone Vandborg

Kronprinsesse Mary fik sin mand til at grine højt og også fælde en bevæget tåre, da hun gik på talerstolen til gallafesten på Christiansborg Slot.

Meget personlig tale

I en meget personlig tale kom Mary ind på, hvordan hun tænkte, at hun havde "scoret over evne", da hun så kronprinsen i gallauniform første gang. Og hvor meget børnene nyder at være sammen med deres far.

Mary drillede også sin mand med, at han selv griner meget af sine vittigheder, og at han måske skal genoverveje sit lycra sportstøj.

Kronprinsessen kom også ind på, hvor positiv og lattermild Frederik er. Og hvor sammensat en mand han er: Far til fire, frømand, kunstkender, musikelsker, militærmand, sportsmand, min mand, sagde hun blandt andet i begyndelsen af talen.

Frederik blev bevæget

Under hele den skønne tale kunne man se, hvordan alle ordene gjorde stort indtryk på aftenens hovedperson.

Der var store grin, forlegne smil, erkendende blink og også tårer af bevægelse.

Og så var der naturligvis et stort knus og kys til Mary bagefter.

Foto: Martin Høien