Kronprinsesse Mary fortæller: Afsavnet påvirker mig
Coronakrisen påvirker mange og også i kronprinsfamilien er der blevet vendt op og ned på hverdagen.
Familiens ophold i Schweiz sluttede brat som følge af den farlige virus, der lige nu rammer hele verden.
Kronprinsesse Marys stærke ord
Via Mary Fonden sender kronprinsessen en helt særlig påskehilsen med afsæt i nogle af de mange udfordringer, coronakrisen medfører, og så deler hun også sine egne tanker om den svære situation.
”De sidste fire uger har været noget af det mest anderledes og voldsomme, jeg har oplevet. Sådan tror jeg, de fleste af os har det. Vores velkendte verden og hverdag er pludselig blevet en helt anden.
Nu er det påske, og også den bliver fuldstændig anderledes, end den plejer at være.
Noget af det, der påvirker mig allermest, og som jeg også kan se rammer mange andre, er afsavnet af venner, familie, kolleger og andre, der normalt spiller en rolle i vores hverdag. Det kan blive endnu tydeligere for os netop nu i påskedagene, hvor vi plejer at samles med de nærmeste.”
Sådan indleder kronprinsesse Mary sin stærke påskehilsen fra Mary Fonden.
Man kan læse resten af formandens hilsen og hendes opfordring til danskerne ved at klikke her.