16. sep. 2018
Af Ulrik Ulriksen

Kronprinsesse Mary gjorde lykke i fantastisk finsk design

Kronprinsesse Mary.
Kronprinsesse Mary.
Foto: Lars H. Laursen
Kronprinsesse Mary indledte sit arbejdsbesøg i Finland i elegant businessdress. De finske værter var begejstrede for at se, at hun var i et lækkert sæt skabt af en af deres egne topdesignere.
Man kan vise respekt for sine værter på mange måder. Kronprinsesse Mary viste stor respekt for de finske værter, da hun indledte sit netop overståede arbejdsbesøg til Finland i helt særligt design. Da kronprinsessen blev modtaget på rådhuset i Helsinki, var hun i et lyst og lækkert jakkesæt af finsk herkomst.

Modefans var begejstrede for Mary

Ganske hurtigt kunne de mest modeinteresserede lokale tilskuere konstatere, at det lækre businessdress er skabt af Finlands Andiata.
Det såkaldte rosecloud-suit fra Andiatas efterårs- og vinterkollektion 2018 gjorde bestemt lykke på den første af Marys dage som spydspids for det danske erhvervs- og kulturfremstød.

Glad for finsk design

Det er ikke første gang, at kronprinsessen har båret tøj fra Andiata, som Tarja Rantanen står bag.
Tarja Rantanen er kendt som en stærk og selvstændig powerkvinde, der har banet vejen for mange andre kvindelige iværksættere i Finland. Det image har sandsynligvis, udover selve det designmæssige, appelleret til kronprinsesse Mary. Kronprinsessen har gennem de seneste år arbejdet meget for at sætte fokus på netop styrkelse af kvinders økonomiske muligheder og generelle rettigheder.
Kronprinsesse Mary.
Kronprinsesse Mary.
Foto: Lars H. Laursen

Læs mere om: