Kronprinsesse Mary hjemme efter tre dage som soldat
Så har Hjemmeværnets uddannelsescenter Christiansminde ved Jægerspris i Nordsjælland igen haft kongeligt besøg - kronprinsesse Mary har de seneste tre dage deltaget i et officerskursus.
Kronprinsesse Mary fortsætter sin uddannelse inden for Hjemmeværnet og viser dermed, at hun deler resten af kongehuset interesse for det danske forsvar.
Trods en travl royal kalender, er det anden gang i år, at Mary gennemfører kurser ved Hjemmeværnet, senest ved øvelsesterrænet i Nymindegab.
Sidste forår afsluttede hun den sidste del af sin grunduddannelse, hvor hun blandt andet lærte at slukke brande og sammen med sin gruppe overnattede i bivuak.
Efter endt uddannelse tilknyttes Kronprinsessen Hærhjemmeværnet, indledningsvis ved Totalforsvarsregion København, oplyser hoffet.
Dronning Margrethe er også uddannet i hjemmeværnet, hvor hun i daværende Kvindeligt Flyvekorps afsluttede tjenesten som major.
Prinsesse Benedikte har ligeledes tilknytning til Hjemmeværnet og modtog for nogle år siden, Hjemmeværnets Fortjensttegn for sit virke i Marinehjemmeværnet.