Kronprinsesse Mary holdt møde med sin nye rejsekammerat
De senere år har kronprinsesse Mary været på flere arbejdsrejser til lande i Afrika og Asien sammen med forskellige udviklingsministre som Christian Friis Bach og Mogens Jensen.
Nu er der en ny mand på den særlige ministerpost, og ham har kronprinsessen holdt møde med.
Det fortæller Mary på kongehusets sociale medier.
Kronprinsesse Mary på besøg
- I dag besøgte H.K.H. Kronprinsessen Udenrigsministeriet for at mødes med udviklingsminister Rasmus Prehn. På mødet havde udviklingsministeren lejlighed til at fortælle Kronprinsessen om prioriteter på udviklingsområdet, og der var også en drøftelse af fremtidige fælles aktiviteter, stod der skrevet på Kongehusets Instagram.
Arbejdsrejser til Afrika og Asien
Over de seneste par år har kronprinsesse Mary sammen med forskellige udviklingsministre blandt andet været i Mozambique, Sydafrika, Etiopien, Kenya og Bangladesh.
Kronprinsessen har især sat fokus på menneskerettigheder og reproduktiv sundhed på sine arbejdsrejser med udviklingsministrene.