20. apr. 2018
Af Ulrik Ulriksen

Kronprinsesse Mary holdt stærk tale på nyt krisecenter: Det sagde hun

Kronprinsesse Mary
Kronprinsesse Mary
Foto: Martin Høien / BILLED-BLADET
Da Dansk Kvindesamfunds nye krisecenter blev åbnet i København, var kronprinsesse Mary æresgæst. Hun holdt en flot tale, og derefter kom hun på en rundvisning i krisecentret.

For kronprinsesse Mary og Mary Fonden er det utroligt vigtigt at være med til at sætte fokus på problemer forbundet med vold mod kvinder og børn.

Da kronprinsessen var æresgæst til åbningen af Dansk Kvindesamfunds nye krisecenter i København, sørgede hun effektivt for at sætte det alvorlige samfundsproblem på dagsordenen foran det talstærke pressekorps og de mange andre tilhørere.

Kronprinsesse Mary talte om knuste drømme

- Jeg har efterhånden mødt mange kvinder og mødre, der har levet med en voldelig partner, og hver gang bliver jeg bekræftet i voldens kompleksitet.

- Vold i hjemmet handler ikke kun om vold, men også om kærlighed, knuste drømme og splittede familier. Det er sjældent let at gå, sagde Mary blandt andet i sin tale.

https://imgix.billedbladet.dk/20180420_mho4682.jpg
Kronprinsesse Mary
Foto: Martin Høien / BILLED-BLADET

Satte fokus på børnene

Kronprinsessen fik i høj grad også inddraget børnene i talen.

- Herhjemme har vi en stolt tradition for også at have fokus på børnene, når en mor søger hjælp på et krisecenter. Vi har længe været opmærksomme på, at vold mod mor også er vold mod barn. At være vidne til vold mod sin forælder er lige så skadeligt som selv at være udsat for volden, lød det fra Mary.

Mødtes med voldsramte kvinder

Efter talen fik kronprinsesse Mary en rundvisning i det nye krisecenter, hvor hun så på faciliteterne. Mary blev informeret om, at det nye krisecenter allerede var taget i brug.

Dagen forinden var to mødre med deres børn kommet til centret for at finde ro efter voldsomme oplevelser. Kronprinsessen blev spurgt, om hun havde lyst til at møde kvinderne og deres børn.

- Meget gerne, svarede Mary og gik så af sted for i fred og ro at mødes med kvinderne, der var de første brugere af krisecentret.

Galleri: Kronprinsesse Mary med solbriller (Foto: ALLER MEDIA)

Læs mere om: