Kronprinsesse Mary hylder stærke kvinder

Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
I Industriens Hus midt i København fik kronprinsesse Mary sig en god juleoplevelse, da hun var til en helt speciel bogreception.

Dansk Industri var vært for en helt særlig julereception med deltagelse af kronprinsesse Mary og minister for udviklingssamarbejde Ulla Tørnæs i forbindelse med udgivelsen af DI's fotobog "Women Empower Business". 

Få BILLED-BLADET hjem til digSe alle vores tilbud her!

Få BILLED-BLADET hjem til dig
Se alle vores tilbud her!

Kronprinsessen nød den gode decemberoplevelse midt i juleræset. Mary så faktisk ud til at slappe godt af i selskab med blandt andre ministeren og Dansk Industris direktør Thomas Bustrup samt administrerende direktør Karsten Dybvad.

Arbejdstur til Burkina Faso

Bogen, som var anledningen til den festlige reception, er fyldt med smukke og rørende fotografier, der virkelig fangede kronprinsessens interesse.

Læseren kommer rundt på otte destinationer i seks lande i Afrika og Asien, hvor danske virksomheder forbedrer livet for piger og kvinder. Både virksomhederne, og især kvinderne, hyldede Mary og de mange gæster ved bogreceptionen. Et af landene, hvorfra der er billeder, er i øvrigt Burkina Faso, hvor kronprinsesse Mary selv har været på arbejdsbesøg i år.

SE VIDEOEN: Genoplev kronprinsparrets vidunderlige dans i USA

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Kronprinsesse Mary modtog blomster, da hun ankom til receptionen:

Foto: Martin Høien / BILLED-BLADET

Inspiration til hele verden

Bogen er et sjældent kig bag virksomhedernes kommercielle facade og viser eksempler på, hvordan danske virksomheder tager ansvar for det samfund, de er en del af, også i u-lande.

- Jeg håber, at denne bog vil kunne inspirere virksomheder over hele verden, lyder det fra kronprinsesse Mary, der har skrevet forordet til bogen. Mary er selv i stigende grad involveret i arbejdet for at styrke kvinders rettigheder globalt. 

Kæmpe begivenhed

"Women Empower Business"-bogen følger op på en fotoudstilling af samme navn, som blev vist i forbindelse med Danmarks værtskab for konferencen "Women Deliver". Det er verdens største konference om ligestilling, og den fandt i maj 2016 sted i København, og kronprinsesse Mary var protektor for begivenheden med deltagelse af 5000 kvinder og mænd fra hele kloden.

 

 

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden