Kronprinsesse Mary i Hongkong med ny frisure
![Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary med Hongkong-skyline i baggrunden. BILLED-BLADET er taget med kronprinsparret.](https://imgix.billedbladet.dk/media/billedbladet/kongelige/nyheder/kronprins-frederik-og-mary/2012/1/kronprinsesse-mary-ny-frisure-hj.jpg?auto=format,compress&fit=crop&ar=394:221&crop=faces,entropy)
Kronprinsparret er landet i Hongkong, hvor de har taget hul på et par dage som spydspids for dansk design ved "Business of Design Week".
Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik sætter ved messen i Hongkong fokus på danske brands som for eksempel Georg Jensen, B&O, Lego og Fritz Hansen. Alt sammen med henblik på at styrke mange danske produkters position i Hongkong og Kina.
Kronprinsparret styrker på turen i øvrigt også deres eget stjerne-image som et af verdens absolut hotteste royale par. Den hongkong-kinesiske presse er i hvert fald ellevilde med flotte Frederik og Danmarks elegante kronprinsesse Mary.
Kronprinsessen tog hul på Hongkong-dagene i en skøn blå kjole og med en helt ny frisure, som blev luftet for første gang ved "Business of Design Week"-messen. Den nyklippede page-frisure gik rent ind hos de lokale, og også de mange danskere på messen virkede begejstrede for Marys nye look.